Cookie warning giver ikke mening

Cookie warning giver ikke mening

Her på siden vil du ikke modtage en cookie warning. Hvorfor burde du? Vi analyserer din brug af realnews.dk ved hjælp af Google analytics, og kan dermed vide, hvad du laver på siden. EU kommissionen mener, at du bør gøres opmærksom på det. Hvilket er fint nok, men ’Cookie direktivet’ fokuserer desværre på det helt forkerte, og er med til at underminere kundernes viden om hvad der i virkeligheden sker med deres personlige oplysninger.

EU kommissionen har historisk set været forgangsmænd for sikring af de enkelte borges digitale rettigheder og beskyttelse af personlige informationer (jf. direktiv EC No 45/2001). Men med implementeringen af cookie warning på alle hjemmesider i EU bliver der desværre fokuseret på det helt forkerte. Hvis du åbner en hjemmeside for første gang har EU kommissionen bestemt, at du skal se en advarsel om at hjemmesiden lægger en cookie på din computer for at følge din aktivitet på siden. Dette gør de for at bruge den anonymiserede information til at gøre siden bedre.

Når du ser cookie warnings, så er det, i de fleste tilfælde, allerede for sent. Da de fleste hjemmesider ikke vil bruge tid og ressourcer på at leve fuldt op til kravende placere de en cookie så snart du loader siden, og ikke når du har trykket ’ok’.  Det er ikke noget, som den almene bruger, der surfer forbi en hjemmeside vil tænke over, og derfor er det blevet normen. Da cookie’en er gemt på din enhed vil du kunne rammes af reklamer for hjemmesiden, selvom du nu tjekker seje katte videoer på YouTube. Derfor er cookies en vigtig del af virksomheders mulighed for at lave en mere direkte annoncering. Hvis hjemmesiden dertil bruger en annonce partner er det ikke kun hjemmesidens produkter du vil blive annonceret for, men potentielt en stor gruppe af lignende tjenester.

In real life:

At kommissionen laver en regel om at samtlige sider skal acceptere brug af cookies, i forhold til det kendte cookie direktiv, er som at fortælle en lille spejder, at vi du gerne vil købe en pakke kager, for så derefter med den anden hånd at stjæle alle hendes kager imens hun tæller pengene.

Cookies er ikke den reelle trussel

Cookies er en fin måde at måle og holde styr på trafik – for fem år siden. I dag behøver man ikke cookies til den slags. Samt at en meget stor trafik er flyttet til mobile applikationer, apps, som ikke er indfattet af dette krav. Alle dine bevægelser i apps kan blive analyseret samt knyttet til dit UUID, som er din enhed unikke produktions nummer, eller blot dit brugernavn. Dette betyder, at app-udviklere har alle dine frivillige samt ufrivillige oplysninger uden at du skal acceptere en cookie warning. Dette gør cookie advarslen til en hån for kunder og besøgende, da overvågningen i mobile apps er mindst ligeså massiv som via hjemmesider.

Det er lidt som Old Spice reklamen, hvor han beder dig se ned og så tilbage på ham, hvorefter han pludselig er på en båd. Cookie warning er i bund og grund én stor distraktion fra de reelle muligheder digitale virksomheder har for at forstå dig og dit digitale fodspor.

Cookie warning er i bund og grund én stor distraktion fra de reelle muligheder digitale virksomheder har for at forstå dig og dit digitale fodspor.

Der findes mange fortilfælde for brugeroplysninger bliver solgt til tredje mand. Det lyder umiddelbart ikke så slemt. Men forestil dig du er aktiv på sociale medier, men det er reelt set er dit forsikringsselskab, som følger med i, hvad du laver for at risikominimere deres forsikringer til dig. Det er skræmmende. Det kan både være frivillige og ufrivillige oplysninger, der bliver solgt videre. Det vil sige, oplysninger som du frivilligt deler, men også oplysninger som opsamles ved brug af løsningen. Danske virksomheder har traditionelt ikke konstrueret deres forretningsmodeller, så de var afhængige af at videresælge dine oplysninger. Men de seneste år er flere virksomheder begyndt at udforske de lovlige rammer. Herhjemme kan nævnes en utrolig lang række af virksomheder, som sælger dine informationer til 3. part. Vi ønsker ikke at nævne disse firmaer. Den normale måde at formulere betingelse kan virke stille og rolige som f.eks.: ”Virksomhede” overdrager alene personoplysninger til tredjemand i det omfang, dette er nødvendigt for at kunne forbedre tjenesten for kunderne og sikre kundens brug af tjenesten. Denne type formulering er langt mere invasiv end en advarsel om brug af cookies.

Bør man være bange for al den Big data, som bliver genereret? Ja, hvis du frygter at PET eller måske snarrere NSA skal vide alt om din gøren og laden. Ellers bliver det i fremtiden kun til din fordel, da de fleste apps og hjemmesider vil tilpasse sig dine behov. På den måde, vil du f.eks. kun se nyheder, som du vil være interesseret i eller få vist tøj, som altid vil være i din størrelse og smag.

Det er ekstremt værdifuldt for virksomheder at analysere din måde at være på online for bedre at kunne tilbyde dig en tilpasset løsning præcis til dig. Derfor vil trykket ikke forsvinde herfra for at gøre lovgivningen mere liberal. Netop derfor kan det virke tragikomisk at Europa kommissionen gennemfører cookie warning direktivet, da det sætter fokus på en så lille del af det større problem. Resultatet bliver sikkert, at vi skal have flere warnings, som slutbrugerne til sidst bliver immune overfor. I stedet for at arbejde med den grundlæggende udfordring omkring indsamling og brug af personlige oplysninger, samt i hvilket omfang disse må videregives til andre virksomheder.

Author: Anders

Share This Post On

Submit a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

tcha

Pin It on Pinterest

Share This