Bibliotekernes rolle i Danmark
Der må være sket en masse på de københavnske biblioteker siden jeg sidst lånte bøger dernede. De har nu fået et slogan til at matche deres ambitioner Alt hvad du kan tænke dig. – det var da dejligt. Den nyeste film med The Rock, tak 🙂
Med et smart slogan og en stor virkelyst, er det lykkedes bibliotekerne at omfagne de nye digitale muligheder. Men denne omfagnelse af de nye digitale muligheder, synes dog at have gået et skridt længere end deres naturlige virke.
Ifølge biblioteksstyrelsen har bibliotekernes rolle været således: ”Bibliotekerne har været en nøgleaktør i udviklingen af det danske samfund, lige siden de første folkebiblioteker blev etableret under overgangen fra landbrugssamfund til industrisamfund. Siden har bibliotekerne spillet en hovedrolle i udviklingen af informationssamfundet, hvor de har været med til at sikre, at Danmark har fået en oplyst og veluddannet befolkning, der let har kunnet tilpasse sig de ændrede produktionsformer.” Her står desværre intet om at bilbiotekerne skal sikre leverencen af alt jeg kan tænke mig. Tværtimod er der et stringent fokus på viden og oplysning. Grundpræmissen for at have biblioteker i dag bør derfor være at borgerne kan ved brug af bibliotekerne sikrer sig at de finder den rette information og derigennem viden.
Desværre kan de primære udlån karakteriseres som ren underholdning. Det er både i form af udlån af krimier, chick-lit og børnebøger som Totte og Rasmus Klump. Derudover, er en stor del af bibliotekernes udviklingsbudget gået til digitale underholdningsuniverser som eReolen, netlydbog, filmstriben etc. Løsninger som lader dig frit hente e-bøger, lydbøger og film.
Tværtimod har bibliotekerne allerede gjort nok til at ødelægge et blomstrende marked for salg af digitale bøger (e-bøger og lydbøger), ved gratis at udlåne de nyeste bestseller-titler, som det private marked ellers er stærkt afhængige af. Problemet her er, at bibliotekerne vænner folk til, at digitale bøger er gratis, hvilket presser prisen ned for salg af bøger. Til sidst vil den primære digitale indtægtskilde for fremtidens forfattere være igennem bibliotekerne, som betaler hele 15 kr. per e-bog. Når forlaget har taget deres avance giver det en spirende forfatter hele 5-8 kr. per bog. Ikke just måden at sikre fremtidig understøttelse af talentfulde forfattere på.
Jf. biblioteksloven fra år 2000 har bibliotekerne også mulighed for at tage penge for bestemte typer af udlån. Dette skriger dog til himlen, da det ikke er i nogens interesse at have en offentlig spiller på markedet for salg af underholdning. Heldigvis er der stadig politisk opbakning til ikke at igangsætte sådanne løsninger, selvom det var tæt på at blive gennemført på eReolen (2014).
Bibliotekernes formål
Hvorfor skal det offentlige betale for underholdning til borgerne? Hvis det virkelig er bibliotekernes rolle at sørge for vores underholdning, hvor går grænsen for, hvad vi skal have betalt? Problemet med at lade kommunen stå for levering af underholding er at formålet med biblioteket bliver mudret og upræcist. Hvis udbredelsen af viden er det primære formål for bibliotekerne, er det noget af en forkert dregning udviklingen er gået i. Skønt de ansatte hos bibliotekerne, og de som bruger den gratis underholdning, sikkert er vældig glade for deres nye slogan, så stemmer det ikke overens med bibliotekernes formål.
En løsning kunne være at placere bibliotekernes budget (ca. 2,5 mia kroner per år) samt bibliotekerne selv under universiteterne. Det ville kunne give biblioterne en skarpere og mere fokuseret profil som formidlere af viden, samt spare på mandskab og udgifter til bygninger rundt omkring i landet.
Det er klart, at ingen ønsker et samfund, som indskrænker adgang til viden, som da SS brændte bøger ved Ludwig-Maximilians-Universitetet i München i 1933. Dog bør vi i dag stille spørgsmålstegn ved selv den grundlæggende præmis for at have biblioteker, da adgang til viden og formidling er til stede online. Men vi har desværre for travlt med at få lige det, vi kan tænke os. Derfor går debatten mere på, hvilken en type underholding bibliotekerne skal kunne levere næste gang, end om hvordan bibliotekerne bedre kan formide viden.
